Drivhus 2.0

Jeg var jo så uheldig at mit drivhus fik blæst halvdelen af ruderne ud, i efterårsstormen Gorm. Siden vendte heldet, og jeg var heldig at få en stak plexiglasplader, som kunne skæres til og erstatte de knuste ruder. 

Men projektet har ladet vente på sig indtil forrige weekend, hvor tiden var inde til at gøre drivhuset klar til en ny sæson 🍅

Heldig som jeg er, fik jeg igen hjælp af min søde kæreste Kristian  😘 

Desværre var der ikke plexiglasplader nok, så de gamle tagplader fra den hedengangne udestue måtte udfylde de sidste huller. Ikke så kønt, men dog funktionelt😉

I sidste weekend blev det så tid til at rydde op i drivhuset. Jeg fik fjernet de gamle jordsække og vasket både drivhuset og kapilærkasserne med brun sæbe og rodalon. Bagefter fik jeg plantet de små tomat-, chili- og basilikumplanter ud, som jeg har haft stående i min stue de sidste par måneder.

Det er også planen at jeg skal have plantet agurker og meloner, men det venter jeg med lidt endnu.

2 kommentarer til “Drivhus 2.0”

    1. Indtil videre sidder de som de skal😃
      Men til efteråret pakker jeg hele drivhuset ind i en presenning så det ikke er så udsat. Det jeg tror der skete i efteråret var nemlig, at døren blev blæst af og så kom der et undertryk der blæste ruderne ud indefra.

      Like

Skriv en kommentar